Social Media Praktikant til Viaplay Group
Er du vild med sociale medier, og har du en svaghed for reality? Så er det måske dig, vi leder efter! Viaplay søger nemlig en idérig og ambitiøs SoMe-praktikant, der har lyst til at producere fængende og kreativt videoindhold til vores digitale platforme.
Hvad skal du lave?
Som SoMe-praktikant hos Viaplay Group bliver du en del af vores Digital Content- og Marketing & Communications Team. Du arbejder tæt med vores Social Media Project Manager og er med til at eksekvere strategien for Viaplays sociale medier. Her får du hands-on erfaring med content creation fra A-Z – fra idéudvikling til udgivelse og evaluering. Hos os kommer du ikke til at hente kaffe. Til gengæld kommer du til at:
- Arbejde med nogle af Danmarks største realityformater
- Optage organisk materiale og redigere i Premiere Pro
- Planlægge og publicere indhold på vores sociale medier, idéudvikle og teste nye formater
- Være med på optagedage ude af huset og assistere til premiere-events
- Løbende sparre med vores PR- og kampagneteam
Vi forestiller os, at du:
- Læser en uddannelse inden for kommunikation, journalistik, digitale medier el.lign.
- Har erfaring med – eller er villig til at lære – Adobe Premiere Pro til fingerspidserne
- Har forståelse for at skabe indhold til en ung målgruppe og kendskab til deres online adfærd
- Har et kreativt sind og en stærk visuel sans
- Er nysgerrig, engageret og ikke bange for at smide ideer i luften
- Trives foran en skærm og kan nørde redigering i timevis
Lyder det som noget for dig?
Så send os en ansøgning, hvor du kort fortæller om dig selv, vedhæfter dit CV og deler noget af dit tidligere arbejde – det kan være en video, SoMe-indhold, en idé til et digitalt format eller noget, du er særligt stolt af. Vi ser frem til at høre fra dig!
Detaljer:
- Opstart: Februar 2026
- Varighed: Et semester
- Praktikken er ulønnet, og det er et krav, at den indgår som et obligatorisk eller meritgivende led i din uddannelse
- Ansøgningsfrist: Send gerne din ansøgning hurtigst muligt – vi kalder løbende til samtale. Din arbejdsplads bliver på vores danske hovedkontor på Strandlodsvej 30, 2300 København S – kun et par minutters gang fra Lergravsparken metro.
Du er velkommen til at kontakte Social Media Project Manager Caroline Falk på Caroline.falk@viaplaygroup.com eller på telefon: +45 41 78 26 02, hvis du vil vide mere om stillingen. Vi ser frem til at høre fra dig!
- Department
- Marketing & Communications
- Locations
- Copenhagen, Denmark
Copenhagen, Denmark
Already working at Viaplay Group?
Let’s recruit together and find your next colleague.