Social Media Praktikant til Viaplay Sport
Er du vild med sociale medier, og har du en svaghed for sport? Så er det måske dig, vi leder efter! Viaplay søger nemlig en idérig og ambitiøs SoMe-praktikant, der har lyst til at producere fængende og kreativt videoindhold til vores platforme.
Hvad skal du lave?
Som praktikant i SoMe-afdelingen hos Viaplay Group bliver du en del af både vores Digital Content Team og Marketing & Communications Team. Her vil du bidrage til at eksekvere strategien for Viaplays tilstedeværelse på sociale medier. Du kommer til at beskæftige dig med content creation fra A-Z – lige fra idéudvikling til endelig udgivelse samt:
- Arbejde med nogle af de største sportsrettigheder såsom Champions Legaue, Formel 1 osv.
- Optage organisk materiale og redigere i Premiere Pro
- Planlægge og publicere indhold til vores sociale medier
- Idéudvikle og teste nye formater i samarbejde med in-house værter og eksperter
- Assistere på optagedage ude af huset og live-events, som kan forekomme weekend/ aften
- Evaluere vores SoMe-indsats for at optimere rækkevidden
Vi forestiller os, at du:
- Læser en uddannelse inden for kommunikation, journalistik el.lign.
- Har erfaring med – eller er villig til at lære – Adobe Premiere Pro til fingerspidserne
- Har forståelse for at skrive grammatisk fejlfrie og fængende tekster
- Har et kreativt sind og en stærk visuel sans
- Er nysgerrig, engageret og ikke bange for at smide ideer i luften
- Trives foran en skærm og kan nørde redigering i timevis
- Og hvis du også elsker sport, er det et kæmpe plus
Lyder det som noget for dig?
Så send os en ansøgning, hvor du kort fortæller om dig selv, vedhæfter dit CV og deler noget af dit tidligere arbejde – det kan være en video, SoMe-indhold, en idé til et digitalt format eller noget, du er særligt stolt af. Vi ser frem til at høre fra dig!
Detaljer:
- Opstart: februar 2026
- Varighed: Et semester
- Praktikken er ulønnet, og det er et krav, at den indgår som et obligatorisk eller meritgivende led i din uddannelse
- Ansøgningsfrist: Send gerne din ansøgning hurtigst muligt – vi kalder løbende til samtale.
Din arbejdsplads bliver på vores danske hovedkontor på Strandlodsvej 30, 2300 København S – kun et par minutters gang fra Lergravsparken metro. Du er velkommen til at kontakte Social Media Project Manager Caroline Falk på caroline.falk@viaplaygroup.com eller på tlf. +45 41 78 26 02, hvis du vil vide mere om stillingen.
Vi ser frem til at høre fra dig!
- Department
- Marketing & Communications
- Locations
- Copenhagen, Denmark
Copenhagen, Denmark
Already working at Viaplay Group?
Let’s recruit together and find your next colleague.